Forside

Eriks Trompetskole

At spille musik - er en meget stor glæde og gave - gennem hele livet.

 

Velkommen til Eriks Trompetskole

I 2009 startede jeg Eriks Trompetskole - som jeg har ønsket gennem mange år.

Her er enhver elev hjertelig velkommen. Det eneste jeg ønsker af dig er, at du kan tænke dig at spille på trompet, (jagt)horn eller ventil-basun.

 

I 2016 har jeg spillet trompet i 60 år. Startede nemlig i Aabenraa Skoleorkester i 1956 som 8 årig. Her spillede jeg i 10 år, og siden 1966 har jeg spillet i Aabenraa Brandværnsorkester, som i dag hedder Aabenraa Brass Band (i blå uniformer).

 

Trompet og musik er ganske enkelt blevet en del af min hverdag - og en del af mit liv.

 

Jeg har et tæt samarbejde med Aabenraa Skoleorkester, hvor jeg underviser de unge piger og drenge, der ønsker at lære at spille på trompet.

 

Er du voksen og går med de samme tanker, kan jeg naturligvis også tilbyde individuel trompetundervisning. Vil du blot have genopfrisket gammel lærdom, for at kunne spille i et af de mange bands i området - ja, så vil jeg også kunne tilbyde dig undervisning i trompetspil m.m.

 

Venlig hilsen

 

Erick T. Boysen

 

 

 

erikstrompetskole.dk © 2010